Nyt om ombytning af kørekort efter brexit

Der er nye lande tilføjet gruppe-1 ordningen, der betyder at ombytning af kørekort kan foretages uden aflæggelse af en kontrollerende køreprøve i Danmark.

Borgere fra Storbritannien, Nordirland, Gibraltar, Guernsey og Jersey er optaget på Færdselsstyrelsens liste af gruppe 1-lande. Vigtig - Storbritannien dækker i denne forbindelse over landene England, Skotland og Wales.

Borgere som har et kørekort udstedt i ovennævnte lande kan dermed ansøge om et tilsvarende dansk kørekort til kategori B/ almindelig bil.

Førerretten må ikke have været frakendt i de seneste fem år. Førerretten må heller ikke være begrænset eller givet på særlige vilkår.

Hos Borgerservice i kommunerne findes blanketer på dansk og på engelsk til udfyldelse. Ansøger skal udfylde en sådan i forbindelse med ansøgningen.

Indehavere af et kørekort udstedt i Storbritannien, Nordirland og Gibraltar før 1. januar 2021 kan benytte dette kørekort til kørsel i Danmark i op til 180 dage efter 1. januar 2021 eller 180 dage efter betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt. Herefter er der krav om ombytning til et dansk kørekort. Ombytning sker uden aflæggelse af kontrollerende køreprøve, men skal vedlægges en tro- og love erklæring om, at førerretten ikke er frakendt, begrænset eller inddraget.

For indehavere af et kørekort udstedt i Storbritannien, Nordirland og Gibraltar udstedt efter 1. januar 2021 kan kørekort ombyttes til et dansk kørekort til kategori B (almindelig bil) uden kontrollerende køreprøve. Der skal vedlægges en erklæring på tro og love.

På færdselsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om ombytning af udenlandske kørekort.

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.